Fyraftensmøder

Fagligt indblik, relevante praksisnære værktøjer og mulighed for erfaringsdeling og netværk.

Fyraftensmøder

Hvad er Drives fyraftensmøder?

Vores fyraftensmøder er til dig, der arbejder med børn og unge. Her mødes vi på tværs af fagligheder og organisationer med en fælles vision om at blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe børn med forskellige udfordringer, og hvordan vi forebygger den stigende mistrivsel.

Hvert møde tager et aktuelt tema op. Du vil altid blive præsenteret for både teoretisk og praksisnær viden samt have mulighed for at netværke og videnudvelske med andre fagprofessionelle.

Kalender

Samtaler med børn og unge – et vigtigt værktøj til medindflydelse og selvforståelse

Billund: 12.11.24 kl. 15.30-17.00 – København: 18.11.24 kl. 15.30-17.00
Hvordan kan du som lærer, pædagog eller anden fagprofessionel tale med børn, når der ses begyndende eller langvarig mistrivsel? På dette fyraftensmøde vil du blive præsenteret for konkrete værktøjer, som du kan anvende i din daglige praksis. Mødet styrker dine kompetencer i at støtte børn og unge, der oplever udfordringer, ved at skabe en tryg og støttende kommunikation.

Fra mistrivsel til motivation 

Billund: 18.03.25 kl. 15.30-17.00 – København: 12.03.25 kl. 15.30-17.00
Hvordan kan motivation forstås som en helt særlig drivkraft for børn og unges trivsel i skolen, hvor de oplever, at det giver mening for dem? Motivation handler om at føle autonomi, at opleve at have kompetence og føle sig som en del af et fællesskab i samhørighed med andre. På aftenens møde taler vi om, hvordan vi kan arbejde med og for denne motivation.

Autisme og angst hos børn og unge

Billund: 13.05.25 kl. 15.30-17.00 – København: 20.05.25 kl. 15.30-17.00
Hvordan kan vi forstå den angst, som mange børn og unge med autisme oplever? Angsten ses ofte, når barnet eller den unge har været i en tilstand igennem længere tid, som har overbelastet deres nervesystem. Angsten kan derfor forstås i sammenhæng med autismen, og derfor kan man også arbejde med og mod angsten ved at tage udgangspunkt i autismen.

Praktisk info

Pris

Gratis

Tilmelding

Mail til info@fondendrive.dk.

Hvor

Billund: Drive School of Motivation, Kløvermarken 33, 7190 Billund
København: Fonden Drive, Martinsvej 7.9, 1923 Frederiksberg

 

Har du spørgsmål? Kontakt os her