Det modsatte af at undgå noget er eksponering. Og det er faktisk en af de mest effektive behandlingsmetoder til angst. Hvis dit barn kæmper med angst, handler det altså i bund og grund om at udsætte dit barn for det, der vækker angsten. Gradvist, i små skridt, med konstante succesoplevelser – og godt støttet af dig og omsorgspersoner omkring dit barn.
Her en trin-for-trin miniguide til eksponering, så du kan hjælpe dit barn med at takle sin angst:
Planlæg!
Hvis eksponeringen skal være vellykket, skal øvelserne med dit barn være planlagte og strukturerede. Det er vigtigt, at de foregår i roligt tempo og med stor tålmodighed. Det er ikke et quick fix, og hele processen tager tid.
I planlægningsfasen kan det være en god ide at få indspark fra fx en psykolog eller skolen. Giver det mening, at I selv kaster jer ud øvelserne, eller kalder situationen på noget andet, noget mere?
Tag det bid for bid
Et afrikansk ordsprog lyder: ”Hvordan spiser man en elefant? Det gør man ved at tage én bid ad gangen”. Det samme gælder eksponering. Selvom angsten måske påvirker flere områder af dit barns liv, skal I starte med ét område, dit barn skal øve sig på.
Ved at bryde bekymringer og angsten ned i mindre bidder, bliver det mere overskueligt, og dit barn har større chance for at lykkes.
Hvis fx dit barn har det svært ved at være væk fra dig som forældre, skal I bedømme angstintensiteten i forskellige situationer, hvor dit barn er væk fra dig.
Måske er det svært at være væk en hel lang dag i skolen, at sove i sin egen seng hele natten eller være alene på legeaftale hos sin bedste ven. Sammen finder du, dit barn og evt. en psykolog frem til en af tingene, I skal starte med. I dette tilfælde kunne det være at arbejde med dit barns angst for at være på legeaftale alene uden mor og far, og de bekymringer der er forbundet med det.
Bedøm bekymringerne
Næste skridt er, at dit barn bedømmer sine bekymringer fra 1-10 ved at forestille sig selv i en række situationer, der knytter sig til det valgte område. Føler barnet sig helt rolig, når det tænker på en særlig situation, så giver han/hun den et 1-tal.
Hvis barnet omvendt bliver fuldstændig utryg og urolig ved tanken, så får bekymringen et 10-tal. I tilfældet med at være på legeaftale uden mor og far, kunne det fx se sådan ud:
- Hvordan vil det føles at cykle hen til min bedste ven?
- Hvordan vil jeg have det, når jeg står i indkørslen, inden jeg ringer på?
- Hvordan vil det være, når jeg skal sige farvel til mor eller far hos min ven?
- Hvordan vil det være, hvis mine forældre går i 30 min mens, jeg er hos min ven?
- Hvordan vil det være, hvis jeg skal på toilettet hos min ven?
- Hvordan vil det være, hvis jeg skal spise der?
- Hvordan vil det være, hvis jeg skal have en sove-legeaftale hos min ven?
En trappe over bekymringerne – fra let til svær
Når bekymringerne er bedømt, skal I lave en trappe over bekymringerne.
Eksponeringen skal foregå gradvist fra let til svær, fordi det sikrer succes- og mestringsoplevelser for dit barn, og det bidrager til motivationen.
Efter dit barn har bedømt sine bekymringer, ved I nu, hvad I skal starte med. På trappens første trin placerer I de situationer, der ikke vækker ret meget angst. Det kan fx være at kigge på et billede af vennens hus eller værelse. På de øverste trin placeres de situationer, som dit barn frygter allermest. Tanken om fx at skulle til overnatning der.
Du kan bruge denne trappe til at skrive de forskellige situationer på alle trinene.
Idéen bag eksponering er, at dit barn skal udfordre angsten. Men altså ved at starte i det små og ikke på et trin, der er fuldkommen uoverskueligt, ubehageligt og fører handlingslammelse og koldsved med sig!
Dit barn skal have konstante (små) udfordringer/skub, men også konstante sejre.
Læs også: Sådan håndterer du bekymring og angst hos børn i Corona-tider
Lad dit barn se angsten i øjnene trin for trin
Efter et par trin på trappestigen, når I måske til, at I sammen cykler hen til vennen, og du som forælder er til stede i 30 min, går 30 min og kommer tilbage. Når du gør det, vil dit barns angst selvfølgelig stige. Men bliver det i situationen et stykke tid, falder angsten helt automatisk en smule. Og dét er meningen med det hele.
Efter I har gjort det par gange, er dit barn måske klar til, at du slet ikke går med indenfor. Og på et tidspunkt bliver dit barn måske klar til at være alene der 2 timer.
Det er vigtigt, at dit barn bliver i situationerne længe nok til, at det mærker angsten falde i intensitet helt naturligt. Fx til det halve af, hvordan den bekymring føltes i starten.
Beløn undervejs
Det vil kræve en stor indsats fra dit barn at arbejde med sin angst! Det er med andre ord hårdt arbejde, som fortjener masser af anerkendelse og højest sandsynligt også belønninger undervejs.
Belønninger kan være med til at øge motivationen til at gå i gang og bevare den undervejs. De kan udfases, når det ikke længere er nødvendigt at bruge dem.
Belønninger kan være mange ting. Prøv generelt at tænke i mindre ting eller aktiviteter, som relativt let kan laves i familien og ikke hele tiden skal overgås af næste belønning. Alt efter barnets alder kan det være alt fra klistermærker, smileys, at skulle cykle en tur med mor eller far, at vælge aftensmad eller at være oppe en halv time længere end normalt.
Gør det igen og igen!
Gennem eksponering forbereder du dit barn på at se sin angst i øjnene. Men ikke alt på en gang – og ikke med det sværeste først.
For rigtigt at lykkes med eksponering skal situationerne gentages ofte. Så ofte, at dit barn lærer, at det slet ikke er så farligt, og at det ikke behøver at tro på alt, hvad det selv frygter – som typisk er worst case scenario.
Det lyder simpelt – og det er det selvfølgelig ikke helt. For der kan ligge mange ting til grund for angsten, og den rodårsag skal der også arbejdes med. Men forhåbentlig vil dit barn gennem gentaget eksponering gradvist lære, at tanker som oftest bare er tanker. At de værste af slagsen sjældent bliver til virkelighed, og at tankerne ikke behøver at styre dets liv. Og dét er i sig selv vigtigt sted at starte for at få det bedre og komme angsten til livs.
Som nævnt tidligere, er det ofte relevant med støtte fra fx en psykolog. En der kan komme med kvalificerede bud på, hvor meget skub og støtte der skal til for at lykkes. Angsten kan føles ukuelig, og som om I ingen vegne kommer. Men med øvelse og støtte fra en relevant fagperson kan dit barn få bugt med angsten – og velplanlagte og veludførte eksponeringsøvelser er som oftest en rigtig god ide.
Lider dit barn af angst og skolevægring? Læs mere om vores tilbud her.