På diverse medier ser børn og unge overskrifter, nyheder og videoer, der kan være svære at få ud af hovedet. Voksennyheder, som kan efterlade dem med endnu flere spørgsmål end svar.
Desværre kan vi ikke fjerne konflikten og krigen. Og heller ikke børnenes og de unges uro – fuldstændig. Men vi kan lytte, berolige og svare på spørgsmål, så godt vi kan, og når det giver mening.
Her er et par gode tips til, hvordan du som voksen bedst hjælper dit barn, hvis det er særligt påvirket af konflikten.
Først Corona, og nu krig. Den ene forfærdelige historiske begivenhed synes at afløse den anden. Selvom de i voksenøjne er to meget forskellige ting, kan de have samme påvirkning på nogle børn og unge. De efterlader dem ængstelige, bekymrede og måske ligefrem angste.
Det allervigtigste, du kan gøre, er at lytte og tage dit barn alvorligt. Negliger ikke tanker. En bekymring går ikke væk, bare fordi man får at vide, man ikke skal bekymre sig. Du skal derfor anerkende dit barns tanker og følelser. Men samtidig er din opgave som voksen at berolige. Det kan man fx gøre ved beroligende at understrege, at Ukraine ligger langt væk. At der ikke er risiko for krig i Danmark. At en masse lande arbejder på en løsning. Eller andet, der kan dæmpe lige præcis det, dit barns bekymringer går på.
For nogle børn og unge fylder det rigtig meget, og bekymringerne kan være altoverskyggende. Her skal du gøre en masse af det, vi skriver om i dette indlæg!
For andre børn fylder det næsten ingenting – og det er helt ok. De skal ikke presses en samtale ned over hovedet. Det kan være mindre børn, der har det sådan, men det er ikke nødvendigvis kun relateret til alder.
Formidling til børn skal naturligvis passe til den alder og det behov, det enkelte barn har. Vær nysgerrig på, hvor meget/om det fylder hos dit barn – men vær ikke den, der bombarderer det med oplysninger, det ikke har brug for. Uanset hvad kan for mange detaljer gøre børn unødigt bekymrede.
En måde at bearbejde bekymringer og tanker er ved at tale om dem. Derfor kan det være godt, hvis dit barn spørger, og du lytter og tager det alvorligt. Giv derfor masser af muligheder for at få talt om alt det, det ikke forstår.
Ingen har svaret på alt – heller ikke os voksne. Det er faktisk som oftest heller ikke det, børn reelt har brug for. De har derimod brug for at blive beroliget og mærke, at det helt okay, at de deler, hvad der fylder.
Vi skal lytte til børnene og give dem nogle helt overordnet forklaringer. Særligt mindre børn. Det kunne være i stil med ovennævnte – altså: ”Ja, der er udbrudt krig. Men det ligger langt væk, og der er nogle, der arbejder på, at de bliver gode venner igen, så krigen stopper”.
Børn hører ofte kun dele af det, der foregår i nyhederne, og kan have svært ved at forstå det. Det kan vokse i deres tanker og fantasi, og de stykker måske deres egen virkelighed sammen.
Af samme årsag er det en rigtig god ide at skærme børn fra nyheder, der er målrettet voksne. Det er ikke det samme som, at de ikke skal høre om konflikten. Heldigvis er der lavet glimrende nyheder til børn, fx Børneavisen og DR Ultra Nyt, som håndterer svære emner og spørgsmål, som fylder hos børn og unge.
Se DR Ultra Nyts dækning af konflikten her eller
Læs Børneavisens nyheder om situationen sammen med dit barn.
Hvis du som voksen er meget bekymret og har behov for at diskutere konflikten, bør du gøre det med andre voksne – og væk fra børn. Hører børn, at forældre er voldsomt bekymrede, sætter det sig i dem.
På samme måde er du nok heller ikke den bedste til at snakke med dit barn om det, hvis du som voksen selv er synligt meget bange for, hvad der sker. Børn bliver som sagt bekymrede, hvis vi voksne er det. Lad derfor en anden berolige og tale med dit barn om det..