Der er stor usikkerhed i verden i øjeblikket og har været det længe. Ting åbner op, men hele tiden med risiko for at lukke ned igen. Flere eksperter taler også om psykisk efterslæb ovenpå nedlukningen.
Dertil kommer al den usikkerhed, hele denne periode fører med sig. Usikkerhed om stort og småt som børn og unge kan opleve. Kan vi komme på sommerferie i år? Kan mine bedsteforældre komme med til min konfirmation? Hvornår bliver mine forældre vaccineret? Er vaccinen overhovedet sikker? Kan vi holde sommerfest i klassen? Kan jeg dø, hvis jeg får Corona?
Usikkerheden og de mange forskellige meldinger gør nogle børn og unge meget ængstelige. Derfor er det vigtigt, at vi tager deres tanker og bekymringer alvorligt, for bekymringer skal ikke løbe løbsk og ende med at blive en angst, der overskygger alt andet.
Fylder bekymringerne for meget? Læs vores miniguide til eksponering, så du kan hjælpe dit barn med at takle sin angst her.
Her er et par gode råd til, hvordan du kan håndtere dit barns bekymringer eller angst omkring Corona:
Det allervigtigste, du kan gøre, er at berolige dit barn og ikke være dømmende omkring det, han eller hun føler. Angsten eller frygten skal ikke forkastes – og en bekymring går ikke væk, bare fordi man får at vide, man ikke skal bekymre sig.
Giv dig tid til at lytte til dit barns tanker og bekymringer, og lad barnet vide, at du er der for ham/hende. Det er vigtigt, at du er tålmodig og forbliver rolig og tilgængelig – selvom dit barns vedblivende bekymringer er svære at forstå og måske frustrerer dig.
Hjælp dit barn med at sortere i de informationer, de har fået. Spørg fx hvad barnet helt konkret har læst eller set, og hvad barnet er bange for. Der er et væld af informationer og masser af fake-news – du skal hjælpe dit barn med at være kildekritisk og sortere i de data, han/hun har fået fra medier, venner, skolen osv.
Erkend at alle følelser og tanker er gyldige, også selvom du synes, de er irrationelle eller ude af proportioner. Men hold fokus på det positive. I stedet for fx at tale om, hvor mange der er døde af Corona, så tal om, at vi har et rigtig dygtigt sundhedsvæsen, der gør en masse, eller at vi er langt med vaccinationerne.
Tænk på mentalt sunde ting, I kan lave sammen som familie. Det kan være yoga, mindfulness eller en gåtur i naturen. Selv simple åndedrætsøvelser kan have stor effekt. Hjernen får mere ilt, hvilket hjælper på både energi og koncentration. Det hjælper også kroppen til at slippe spændinger, og helt enkle vejrtrækningsøvelser kan få dit barn til at falde til ro.
Hvis det er svært for dit barn at tale med dig, kan I forsøge at åbne snakken over sms, i telefonen eller på en køretur. Alternativt kan du opfordre dit barn til at tale med en lærer, en god kammerat eller en hjælpe-chatlinje, hvis det er svært at tale om med dig. Vigtigst af alt er det, at dit barn finder nogen at tale med.
Det vigtigt at huske at pleje dig selv som forældre. Få selv mentale pauser. Det er en omskiftelig og uvis og tid for alle – og særligt svær er tiden, hvis ens barn reagerer kraftigt på usikkerheden. Som voksne skal vi forblive optimistiske omkring børns bedring og verden omkring os. Og det kræver, at vi selv har overskud.
Vil du vide mere om, hvordan du kan hjælpe dit barn med at tackle sin angst? Læs vores miniguide til eksponering her.