Flere elever med autisme, som til daglig trives i enten almen- eller specialundervisning, kan opleve store udfordringer, når de sidder ved eksamensbordet. Her i indlægget kommer vi med overvejelser, du som forælder eller fagperson kan gøre dig i forhold til at forberede og støtte et barn med autisme ved eksamener.
Som at proppe firkanter i runde huller
Én af årsagerne, til det kan være vanskeligt, er, at mange af de kompetencer, som bringes i spil ved prøverne, er områder, hvor mange børn og unge med autisme er udfordret. Fx forestillingsevnen, kommunikation og social interaktion. Dertil kommer uforudsigeligheden og det nye i situationen, som mange elever med autisme har svært ved. På den måde kan hele oplevelsen svare til at forsøge at putte firkanter i runde huller. Frustrerende og opslidende – og dømt til at mislykkedes. Selv med forlænget prøvetid kan en elev med autisme være sådan på overarbejde, at han eller hun vil blive udtrættet og langt fra kan yde sit bedste.
Forestil dig, at du vinder 1 million kroner…
…Og dem skal du nu bruge, så det kommer klimaet bedst muligt til gavn. Det, vil nogle elever mene, er en cool, kreativ skiftlig danskopgave. Men hvordan løser man den opgave, hvis man har svært ved at forestille sig dét – eller noget andet? Forestillingsevnen er noget af det, som flere børn med autisme er udfordret på. De tænker som oftest mere konkret og på det, som er lige her og nu.
Forestillingsevne hænger også sammen med fleksibilitet, som jo indebærer, at man kan gøre noget andet, end man plejer. At man kan gøre noget nyt. Men det kræver, at man for sit indre kan forestille sig alternative handlemuligheder end de sædvanlige. Det kan være noget af det, som børn og unge med autisme kan have svært ved.
Kontekst-og erfaringsblindhed
På sammen måde kan nogle børn og unge med autisme have det, der hedder kontekst- og erfaringsblindhed. Kontekstblindhed betyder, at der er en nedsat evne til at forholde sig til ting som en del af en helhed, men at man fortolker de enkelte indtryk isoleret fra den sammenhæng, de optræder i. Erfaringsblindhed betyder, at man ikke automatisk kan tænke tilbage til bestemte situationer. Man kan have brug for hjælp til at lave et flashback for så at kunne spole frem igen.
8 gode råd til at forberede og støtte dit barn med autisme ved eksamenstid
1. Forberedelse, forberedelse, forberedelse!
Der er desværre ikke noget quick fix. Det vigtigste er, at eleven er forberedt på eksamen. Og ikke kun den faglige del! Faktisk er det vigtigste, at eleven er tryg ved det, der skal ske. Derfor anbefaler vi, at I laver en plan for forberedelsen og finder en god struktur, der fungerer for lige præcis det enkelte barn.
Som forældre: Tal med dit barns lærer om, hvorvidt der er mulighed for at øve eksamen på skolen, og hvilke værktøjer de bruger. Det skaber ensartethed mellem skolen og hjemmet, og det skaber en genkendelighed, som dit barn vil nyde godt af ved eksamen.
2. Tag en snak med skolen tidligt
Den gode dialog med skolen er rigtig vigtig. Det er den blandt andet fordi, det er skolen, der foretager den faglige vurdering om, hvorvidt dit barn har brug for ekstra støtte eller særlige prøvevilkår. Det vil være på baggrund af input fra lærere og andre med faglig indsigt i dit barns vanskeligheder, at skolelederen træffer den beslutning. Og altid i samråd med forældre, som jo er eksperter på eget barn.
Gennem den gode dialog med skolen kan du blive klogere på, hvilke særlige prøvehensyn, der kunne give mening for netop dit barn. Det kunne fx være en velkendt voksen, som kunne fungere som praktisk hjælper. En, der fx kan være med til at kompensere for den måske mangelfulde kontekst- og erfaringsblindhed ved at ordforklare og sætte tingene ind i en ramme.
Det kan tage tid at få afdækket dit barns behov, og vi opfordrer jer derfor til at starte dialogen tidligt.
Læs mere om særlige prøvevilkår.
3. Overvej behovet for hjælpemidler til forberedelse og eksamen
Hjælpemidler kan være en god ting under forberedelser op til eksamen og under selve eksamen. Det kan fx være en kuglevest til at skabe tryghed eller høreværn til at skærme fra ekstern lyd. Udfordringen kan også være noget så simpelt, som at det er ubehageligt for et barn at holde på en blyant. Er det tilfældet, kan du tage en snak med skolen og undersøge, om fx en skriftlig eksamen i stedet kan tages på computeren.
Igen kan en praktisk hjælper være god mulighed til selve eksamen. En der kan være behjælpelig med at ”oversætte” en eksamenstekst og støtte ift. den mangelfulde forestillingsevne eller kontekst- og erfaringsblindhed. Hvis det fx er en tekst om højskole, men dit barn ikke ved, hvad en højskole er, kan hjælperen fx spørge, om dit barn ved, hvad en efterskole er. På den måde kan dit barn hurtigere komme videre i stedet for at side fast i enkeltdele.
4. Snak med dit barn om det, der er svært, og find en løsning sammen
Tal med dit barn om, hvilke bekymringer det har. Det er svært at komme med helt konkrete råd, da det vil være meget forskelligt fra barn til barn. Vær derfor nysgerrig på, hvad der bekymrer netop dit barn, og hvad der fylder.
I forberedelserne kan I også øve, hvordan dit barn kommer videre, hvis det er stødt på en udfordring, så ikke barnet er fastlåst og bruger alt tiden på den ene opgave. Tal om, hvorfor det blev svært, og hvordan man kan komme videre.
5. Snak om forventninger
I tiden op til eksamenerne kan der være tonsvis af forventninger. Mange unge er bevidste om, at prøverne kan være en afgørende faktor ift. adgang til studier og vejen videre. Det kan skabe et ekstra pres.
Tag derfor en snak om, hvad der kan hjælpe på stressniveauet, hvis dette er en særlig udfordring. Nogle børn og unge kan fx have gavn af meditation og mindfullness.
Dertil kommer en snak forventninger. Hvad har dit barn af forventninger til sig selv, til resultaterne ved eksamen og sin egen præsentation? Er de realistiske? Hvad er dine ønsker for dit barn? Det kan tage noget af presset, hvis banen er kærligt kridtet op, og dit barn ikke skal bruges unødig energi på det.
6. Indlæg og øv pauser!
Pauser er gode for alle, så man får ladet op og ikke risikerer udbrændthed og overbelastning. Læg pauser ind i jeres forberedelsesplan, hvor dit barn kan lave noget, det synes er sjovt. Sørg også for, at dit barn ved en eksamenssituation ved, at pauser er vigtige.
Læs også: 10 tips til mentale pauser under lektielæsning.
Til skriftlige prøver kan I overveje, om dit barn ville have godt af en særlig plads tæt på døren, hvor der er let adgang til at tage en pause, eller at dit barn medbringer hovedtelefoner eller høreværn som pause fra lydene i rummet.
Antallet af pauser kan være forskelligt for barn til barn, så læg en plan og evaluer undervejs, om antallet er passende. Der er måske behov for, at I sammen skemalægger pauserne for selve eksamenssituationen.
7. Hav fokus på søvn
Søvn er vigtig for alle. Især når man skal præstere. Derfor er det en god ide at afprøve forskellige strategier i forhold til dit barns søvnhygiejne, så dit barn får den søvn, det har brug for. Faktisk peger en del forskning på, at størstedelen af børn med autisme på et eller andet tidspunkt har søvnvanskeligheder. Årsagerne hertil kan være mange, og det er naturligvis vigtigt at finde frem til disse for at kunne målrette indsatsen. Tal med jeres læge, hvis søvn er et udtalt problem for dit barn.
Et par gode generelle råd til søvn kan være:
- Find dit barns rigtige sengetid, hvor han eller hun er træt – og hold den samme faste sengetid og vækningstidspunkt hver dag.
- Læg en rutine og hold samme struktur ved sengetid.
- Brug afslapningsteknikker som fx massage, stilletid, musik som en del af en aftenrutine.
- Luk ikke op for alt for store snakke lige før sengetid, men hav fx en fast “samtaletid” om eftermiddagen, hvor I kan tale om dagen, og hvis noget går dit barn på.
- Hav opmærksomhed på sensoriske indtryk, og overvej om der fx brug af kugledyne, at I mindsker støj fra fx vaskemaskinen, eller at I tænker udluftning ift. kraftige lugte fra aftensmaden.
8. Hav en plan for, hvad der skal ske efter eksamen
Eksamen er slut – og hvad så? Forandringer kan være svære for mange børn og unge med autisme. Modstanden bygger måske på angst for at miste et skrøbeligt overblik og for mulige nederlag, der kan følge med nye krav. Derfor kan det for mange elever med autisme stresse, at de ikke kende rammerne for, hvad de skal efter skoleåret. Afgangsprøverne markerer nemlig en slutning af det kendte, og en ny verden venter på den anden side.
Læg sammen en plan for, hvad dit barn skal efter 9. klasse, så dit barn ikke skal bruge unødige kræfter på at bekymre sig om det uvisse. Måske er det efterskole, STU eller en HF, der er det rigtige.